Arbejdsplan
Time 4: I dag arbejder vi med vores selvvalgte emne. Vi synes, at det kunne være spændende at arbejde med hørerskader.

Øret er følsomt og kompliceret organ, der skal næsten ikke noget til, før hørelsen bliver forringet. Et høreproblem kan opstå på mange forskellige måder, de mest udbredte hørerproblemer er:

Aldersbetingede hørertab - Det giver lidt sig selv, det er en skade som ofte forekommer når man kommer op i årene. Det kan vise sig på to måder: For det første opfatter man alt lyd svagere, for det andet får man sværere ved at skille ordene ad.
Méniéres sygdom - Det er en sygdom, der i sig selv er ufarlig, men ofte er meget ubehagelig. Méniére  giver svimmelhedsanfald og er ledsaget af kraftig øresusen og høreproblemer. Sygdommen kan angribe det ene eller begge ører og giver samtidig et stigende hørertab. Mange méniérepatienter oplever, at sygdommen forsvinder med årene og at anfaldende mindskes og bliver mere sjældne. Andre oplever dog at sygdommen kan holde sig i ro i 20 år - hvorefter anfaldende kan vende tilbage med fuld knald.
Støjskade - En høre- eller støjskade er i princippet det samme som et høretab, forstået på den måde, at der er dele af hørelsen, der er nedsat. Støjskader kan kommer mange steder, f.eks. På arbejdspladser eller hvis man hører for høj musik.
Fødselsskade -
mellemørebetændelse -
Ørevoks -

Arbejdsplan

Time 3: I dag arbejder vi med "lyd kommer ud" Vi har en fornemmelse af at lyd kommer hurtigt ud, men hvor hurtigt går det egentlig?

forsøg 1

fremgangsmåde: vi får udleveret materialer. Vi skal efterfølgende opstille et forsøg, der viser hvor lang tid lyder er om at komme fra den ene mikrofon til den anden. Lyden kommer fra et klaptræ - det er en præcis og kraftig lyd. Vi har valgt at lave forsøget med en afstand på 66 cm.

Resultat 1 - 2,15 ms
Resultat 2 - 2,07 ms
Resultat 3 - 2,06 ms
Resultat 4 - 1.91 ms
Resultat 5 - 2,41 ms
Resultat 6 - 2,03 ms
Resultat 7 - 1,98 ms
Resultat 8 - 2,17 ms
Resultat 9 - 2,04 ms
Resultat 10 - 1,90 ms

Gennemsnit: 2,07 ms

0,66/0,00207 = 318,84 m/sek

En lyd vil komme hurtigere igennem et fast stof end en væske eller en gas. Fordi i  gasser og væsker der ligger molekylerne længere væk fra hinanden end de gør i de faste stoffer.

Teori
Lyden i en højttaler
En højttaler virker ved hjæp af magnetisme. Lydsignalerne (som er elektriske signaler) løber igennem en spole, som er viklet rundt om en magnet. Når der er signal vil spolen skydes væk fra magneten. Spolen sidder fast på en tragt lavet af pap eller plast og den "skubber" nu til luft molekylerne. Dette starter en kædereaktion, hvor molekylerne hele tiden sender bevægelsen videre til andre molekyler indtil de når vores øre - så kan vi høre lyden.
Doppler-effekten 
Doppler-effekten opstår når noget giver lyd fra sig. Hvis lyd giveren(fx en bil) bevæger sig mod dig, så presses lydbølgen sammen, bølgelængden bliver kortere og lyden bliver lysere(lydens frekvens)

Hvis lyd giveren bevæger sig væk fra dig, så strækkes lydbølgerne ud, bølgelængden bliver længere og lyden bliver mørkere(lavere frekvens). Jo hurtigere lyd giveren bevæger sig, jo kraftigere virker doppler-effekten.
Ultralyd - bølgers egenskaber
Lyd går igennem hinanden

Stående bølger

Arbejdsplan
Time 2: I dag arbejder vi lydstyrke. Vi har downloadet en app, som hedder "decibel 10th" den kan vi bruge til at måle lydstyrke. Vi har tænkt os at måle lydstyrker i vores omgivelser. Hvor er lydstyrkerne kraftigst? Hvad er lydenniveauet i hverdagsrummene? og hvor høj er styrker på min telefon?

Forsøg 1 - Mål lydstyrken på forskellige ting
Julies gode host - 110Hz
Sang fra Telefon - 120Hz
Anettes grin - 110Hz
Maltes bøvs - 100Hz
Anettes snøft - 100Hz
Hørertelefoner - 108Hz

Teori

•  fig.1 Grundtoner giver en regelmæssig kurve med ens frekvens
• fig.2 Klange giver en overlejret grundtonekurve - men hver bølgelængde ligner stadig den  foregående
• fig.3 Støj giver en lang, uregelmæssigkurve med mange forskellige frekvenser og amplituder
• fig.4 Brag giver en kort, uregelmæssigkurve med meget store amplituder

Lydstyrke og tonehøjde
Vor evne til at opfatte lyde ligger indenfor området 17Hz til 20.000Hz - men vi opfatter ikke lyde lige godt ved alle frekvenser.
På Figuren nedenunder er der vist en kurve over vores følsomhed for lydens styrke (amplitude) ved de forskellige frekvenser. Vi kan se, at hørelsen er mest følsom omkring frekvensen 4000Hz - Her kan vi hører den mindste lydstyrke. Kurven viser den lydstyrke, som vi lige netop kan høre ved de forskellige frekvenser. Denne lydstyrke kaldes for høregrænsen.


Forøger vi lydstyrken, vil vi til sidst nå en grænse, hvor vi oplever lyden som en smerte. Denne grænse kaldes smertegrænsen - og den er heller ikke lige stor ved alle frekvenser. Smertegrænsen er vist nedenfor. På kurven kan vi se at vores følsomhed for lydstyrke er størst ved ca. 5000Hz - her skal der mindst lydstyrke til at give smerte.















Lydbølger
En lydbølge er en trykbølge - jo større trykket mod øret er, jo mere energi er der i lydbølgen.
Lydstyrken er bestemt af trykbølges amplitude - Amplitude er  et populært udtryk for "højden" på bølgen, målt fra hvilestedet (midten af bølgen) og til toppen af bølgen. Amplitude siger noget om hvor kraftig lyden er, jo større amplitude, jo kraftigere lyd. Generelt for bølger, fortæller amplituden noget om hvor meget energi der er i en bølge.
Det er også vigtigt at vide hvor meget energi en lydebølge transporterer - f.eks. pr. sekund - og det afhænger ikke alene af amplituden, men også frekvensen.
Man har fundet ud af to vigtige sammenhænge mellem en bølges amplitude, frekvens og energitransport:










Lydniveau
Lydniveau måles i decibel(dB). I decibel-skalaen har man sat høregrænsen til 0 dB og smertegrænsen til 120 dB


















Hver gang en lydbølges energiindhold fordobles, så øges lydniveauet med 3dB - og så fordobles sliddet på vores hørelse. Men først når lydniveauet stiger med omkring 10 dB, oplever vi lyden som dobbelt så kraftig. Grunden til at man siger omkring 10 dB er, at vores hørelse - som vi allerede ved - ikke er lige følsomme ved alle frekvenser.
Måling af lydniveau skal altid ske i samme afstand fra lydkilderne - man har vedtaget en meter - ellers kan tallene ikke sammenlignes direkte. Det skyldes, at blot to meter fra lydkilden er lydniveauet allerede seks dB mindre!

Hvad betyder Frekvens?
Frekvens af en lyd angiver, hvor mange svingninger pr. sekund lydbølgen afgiver. Jo kortere bølgelænden er jo flere bølgetoppe kommer der forbi på et sekund og jo højere frekvens får lyden. Frekvens af lyd måles i svingninger pr. sekund eller Hertz(Hz)

Hvad betyder bølgelængde?
Bølgelængden for en lydbølge er populært "bredden" på bølgen målt fra bølgetop til bølgetop på bølgen.
Bølgelængden siger noget om, hvilken tone lyden har. Jo kortere bølgelængde, jo lysere lysere tone. Jo længere bølgelængde, jo mørkere tone.
Bølgelængden for hørbar lyd ligger mellem 17 mm - 17 m.

Arbejdsplan
Time 1: I dag arbejder vi med hørelse og øre. Vi har tænkt os og lave en høreprøve og vi har fundet ud af at høreprøven kan laves http://onlinetonegenerator.com under "hearing test". vi vil finde ud af om der er forskel på vores hørelse. udover det vil vi lave nogle andre små forsøg

Resultat
Julie: Jeg kunne høre lyden indtil 17.120Hz
Anette: Jeg kunne høre lyden indtil 17.213Hz

Forsøg 1 - Dine ører snyder dig
fremgangsmåde: Optag dig selv på din telefon. Afspil det efterfølgende. Sådan hører alle andre din stemme bortset fra dig, hvorfor mon?

• Lyder kommer både indefra(skellettet) og udefra. Da vi optog os selv, synes vi selv at vores stemme var anderledes, fordi der netop kommer den lyd indefra som kun vi kan høre

Forsøg 2 - Hør din egen stemme uden dine ører
Fremgangsmåde: Hold dig selv for ørerne, så du er sikker på du ikke kan hører noget. Prøv herefter at sige noget. Hvorfor kan du høre dig selv?

• I denne situation kan vi høre øre os selv, fordi lyder kommer igennem skellettet. Vi vil altid have en lyd indefra.  

Terori

Et ører består af det ydre ører, mellemøret og det indre øre. I mellemøret findes tre små knogler, som kaldes: hammer, ambolt og stigbøjle, disse tre små knogler sidder i et luftfyldt rum, som er forbundet til svælget gennem det eustakiske rør. Stigbøjlen der er på størrelse med svovlet på en tændstik hviler direkte på det ovale vindue som det påvirker med en kraft der er 20 gange større end den kraft, hvormed trommehinden påvirker hammeren - og denne forstærkning er nødvendig for at få væsken i sneglen til at svinge med.

Det eustakiske rør går ned til næsen og det er dér vi kan mærke det når vi trykudligner. Stigbøjle, hammer og ambolt er de knogler, der udgør et vægtstangssystem til sammen, som overfører bevægelserne fra trommehinden til det indre ører. På knoglerne er der fæstnet to små muskler, som trækker sig sammen når øret udsættes for kraftig lyd. Derved mindskes det lydtryk, der når det indre ører, så øret bliver beskyttet.

Vores evne til at bestemme den retning lydbølger kommer fra, hænger sammen med ørernes afstand fra hinanden. Vender det ene ører mod lyden, vil det tage lydbølgen ca. 600 milliontedele af et sekund at nå hen til det andet ører - og denne tidsforskel kan hjernen registrere. Vi ved, at vores hjerne er i stand til at opfatte tidsforskelle helt ned til seks milliontedele af et sekund. Ved hjælp af den registrerede tidsforskel kan hjernen altså "regne ud" hvor lydbølgen kommer fra.

Sansehår - I sneglen sidder ca. 24.000 sansehår. Hvert enkelt sansehår står i forbindelse med hørenes ven, som bringer de elektriske sanseimpulser til hjernes hørercenter - og først nu kan vi hører noget.

Det menneskelige øre ser sådan ud