Arbejdsplan
Time 1: I dag arbejder vi med hørelse og øre. Vi har tænkt os og lave en høreprøve og vi har fundet ud af at høreprøven kan laves http://onlinetonegenerator.com under "hearing test". vi vil finde ud af om der er forskel på vores hørelse. udover det vil vi lave nogle andre små forsøg

Resultat
Julie: Jeg kunne høre lyden indtil 17.120Hz
Anette: Jeg kunne høre lyden indtil 17.213Hz

Forsøg 1 - Dine ører snyder dig
fremgangsmåde: Optag dig selv på din telefon. Afspil det efterfølgende. Sådan hører alle andre din stemme bortset fra dig, hvorfor mon?

• Lyder kommer både indefra(skellettet) og udefra. Da vi optog os selv, synes vi selv at vores stemme var anderledes, fordi der netop kommer den lyd indefra som kun vi kan høre

Forsøg 2 - Hør din egen stemme uden dine ører
Fremgangsmåde: Hold dig selv for ørerne, så du er sikker på du ikke kan hører noget. Prøv herefter at sige noget. Hvorfor kan du høre dig selv?

• I denne situation kan vi høre øre os selv, fordi lyder kommer igennem skellettet. Vi vil altid have en lyd indefra.  

Terori

Et ører består af det ydre ører, mellemøret og det indre øre. I mellemøret findes tre små knogler, som kaldes: hammer, ambolt og stigbøjle, disse tre små knogler sidder i et luftfyldt rum, som er forbundet til svælget gennem det eustakiske rør. Stigbøjlen der er på størrelse med svovlet på en tændstik hviler direkte på det ovale vindue som det påvirker med en kraft der er 20 gange større end den kraft, hvormed trommehinden påvirker hammeren - og denne forstærkning er nødvendig for at få væsken i sneglen til at svinge med.

Det eustakiske rør går ned til næsen og det er dér vi kan mærke det når vi trykudligner. Stigbøjle, hammer og ambolt er de knogler, der udgør et vægtstangssystem til sammen, som overfører bevægelserne fra trommehinden til det indre ører. På knoglerne er der fæstnet to små muskler, som trækker sig sammen når øret udsættes for kraftig lyd. Derved mindskes det lydtryk, der når det indre ører, så øret bliver beskyttet.

Vores evne til at bestemme den retning lydbølger kommer fra, hænger sammen med ørernes afstand fra hinanden. Vender det ene ører mod lyden, vil det tage lydbølgen ca. 600 milliontedele af et sekund at nå hen til det andet ører - og denne tidsforskel kan hjernen registrere. Vi ved, at vores hjerne er i stand til at opfatte tidsforskelle helt ned til seks milliontedele af et sekund. Ved hjælp af den registrerede tidsforskel kan hjernen altså "regne ud" hvor lydbølgen kommer fra.

Sansehår - I sneglen sidder ca. 24.000 sansehår. Hvert enkelt sansehår står i forbindelse med hørenes ven, som bringer de elektriske sanseimpulser til hjernes hørercenter - og først nu kan vi hører noget.

Det menneskelige øre ser sådan ud